Indholdsfortegnelse
FORMÅLET MED TYRERIDNING : Rid på en tyr i otte sekunder, og scor så mange point som muligt ved at bruge den rigtige teknik.
ANTAL SPILLERE : 1+ spiller(e)
MATERIALER Tyretov, handsker, vest, cowboystøvler, chaps, hjelme
TYPE AF SPIL Sport
PUBLIKUM : 16+
OVERSIGT OVER BULL RIDING
Bullriding er en ekstremt hurtig og farlig sport, hvor atleterne forsøger at ride på en springende og rykkende tyr i mindst otte sekunder i træk. Bullriding er ekstremt populært i USA og Mexico, men har i de seneste årtier fået stor international interesse, især i lande i Sydamerika og Oceanien.
Uden at de fleste ved det, er tyreridning en tradition, der går tusinder af år tilbage til øen Kreta, hvor den minoiske civilisation holdt til. Minoerne fokuserede dog mere på at tæmme tyrene end på selve ridningen.
Den populære idé om at sadle en tyr som underholdning stammer faktisk fra det 16. og 17. århundredes mexicanere, som valgte at ride på tyre midt i en tyrefægtning (en jaripeo ).
Tyreridning blev introduceret i USA i 1800-tallet, da folk begyndte at ride på unge kastrerede tyre, kendt som "steer". Den offentlige appel til disse konkurrencer var dog aldrig stor, muligvis fordi steerne simpelthen ikke var voldelige nok.
Amerikanernes offentlige mening om tyreridning ændrede sig fuldstændigt i begyndelsen af 1900-tallet, da stude igen blev erstattet med rigtige tyre. Dette førte til, at to store tyreridningsforeninger blev dannet i slutningen af 1900-tallet: Professional Rodeo Cowboys Association (PRCA), som oprindeligt hed Rodeo Cowboy Association (RCA), der blev grundlagt i 1936, og Professional Bull Riders (PBR). Disse toLigaerne afholder hundredvis af konkurrencer hvert år i USA, og mange af dem bliver vist på landsdækkende tv.
Se også: Chicago Bridge spilleregler - Lær at spille med spillereglerOPSÆTNING
UDSTYR
Bull Rope: Et flettet rebhåndtag lavet af nylon og græs. Rytteren kan kun holde fast i tyren med dette ene håndtag. Rebet vikles rundt om tyren på en sådan måde, at det tilskynder tyren til at bevæge sig voldsomt.
Hjelm: Selvom hjelme er valgfrie, bliver de i stigende grad anbefalet på grund af de forfærdelige skader, der er forbundet med sporten. Nogle ryttere vælger at bære en traditionel cowboyhat i stedet for en hjelm.
Vest: De fleste ryttere bærer en beskyttelsesvest for at beskytte deres overkrop, hvis tyren tramper på dem, mens de ligger på jorden.
Handsker: Man bruger handsker for at få et bedre greb om tyretovet og mindske risikoen for at brænde sig på tovet.
Kap: Løstsiddende læderbeskyttere, kaldet "chaps", bæres over rytterens bukser for at give yderligere beskyttelse af underkroppen.
Cowboystøvler: Cowboystøvler har en sål med en dyb kant, der giver rytteren bedre kontrol over ridesporene.
RODEO
Tyreridningskonkurrencer kaldes ofte "rodeoer". Disse begivenheder finder sted i store arenaer, der har et stort åbent rektangulært område af jord, som rytterne konkurrerer på.
Rytterne monterer deres tyre i interimistiske stalde, der kaldes "bucking chutes", som ligger i den ene ende af konkurrenceområdet. Disse bucking chutes har tre høje vægge og en stor metalport, som tyrene kommer ind og ud af.
Disse arenaer har også flere udgange, som tyrene skal løbe hen til, når en rytter bliver smidt af sadlen.
Det midterste konkurrenceområde er omkranset af et to meter højt hegn, der er støttet af metalstænger af hensyn til publikums sikkerhed. Det forhindrer tyren i at bryde igennem hegnet og bringe publikum i fare. På samme måde giver denne højde rytterne mulighed for at hoppe op på hegnet, hvis en tyr fortsætter med at jage dem.
BULLFIGHTERS
Tyrefægtere, ofte omtalt som "rodeoklovne", er personer, der bærer farvestrålende tøj og forsøger at distrahere tyren, når en rytter bliver kastet af. Disse tyrefægtere er normalt til stede i grupper på tre og er helt ansvarlige for rytternes sikkerhed, da en 1.500 kg tung, rasende tyr let kan forårsage uoprettelig skade på en rytter, der ligger på jorden.
Nogle steder fungerer tyrefægterne også som sekundær underholdning til showet, hvor de udfylder hullerne mellem tyreturene.
GAMEPLAY
SCORING
Når rytteren kommer ud af bukke-slusen, skal han blive på tyrens ryg i hele otte sekunder for at få point. Rytteren får point både for sin teknik og for tyrens vildskab. Både rytteren og tyren får point.
En rytter får 50 point ud fra følgende kriterier:
- Konstant kontrol og rytme
- Bevægelserne matchede med tyrens
- Sporring/kontrol af tyren
En tyr får en score på 50 point baseret på følgende kriterier:
- Generel smidighed, kraft og hastighed
- Kvaliteten af bagbensspark
- Kvaliteten af front-end falder
Mens en rytter kun får point, hvis han kan gennemføre et otte sekunders ridt, får en tyr point for hvert løb. Det skyldes primært, at tyrene med de højeste point bliver bragt tilbage til vigtige konkurrencer, især finaler.
De fleste konkurrencer vil have mellem 2-4 dommere, der er ansvarlige for at bedømme enten tyren eller rytteren, og deres score lægges sammen og beregnes som et gennemsnit. En topscore på 100 kan opnås, selvom scores i 90'erne betragtes som exceptionelle.
Se også: 7/11 DOUBLES - Lær at spille med Gamerules.comWade Leslie er den eneste tyrerytter, der nogensinde har opnået en perfekt score på 100 point med sit ridt i 1991, selv om de fleste kun anser det for at være et 85-point ridt efter nutidens standarder.
Afhængigt af konkurrencen rider de fleste ryttere kun på én tyr om dagen. Efter flere dages konkurrence rider de ryttere, der har scoret flest point (ofte 20 ryttere), en sidste gang for at finde en vinder.
RIDNINGSREGLER
Det er ikke overraskende, at tyreridning har meget få regler. Men en vigtig regel, der ikke må brydes, gør sporten utrolig hård: Kun én hånd må være på tyrens reb hele tiden. Det betyder, at når en rytter er steget op, kan han kun holde fast med én forudbestemt arm under hele rideturen. I mellemtiden holdes den anden arm ofte op i luften.
Hvis en tyrerytter rører tyren eller sadlen med sin frie arm, en handling, der kaldes "slapping", diskvalificeres deres løb, og de får ingen point.
I tilfælde af udstyrsfejl eller usædvanlig opførsel fra tyrens side, har rytteren lov til at ride igen, hvis dommerne godkender det.
SLUT PÅ SPILLET
Den rytter, der har den højeste kombinerede rytter- og tyrscore ved konkurrencens afslutning, betragtes som vinder. Denne endelige score er typisk baseret på et enkelt ridt udført af ryttere, der har kvalificeret sig til "short-go" eller den sidste runde.
